| Der
findes flere overleveringer om Anogias oprindelse. Nogle mener, at den
blev grundlagt af folk fra den nærliggende by Axos, da denne blev ødelagt
af venezianerne i begyndelsen af venezianertiden (1204-1669). En anden
myte fortæller, at nogle hyrder en dag opdagede en kilde i nærheden af
den nuværende nedre del af Anogia (Perachori), efter at en ged var kommet
ud fra den tætte bevoksning med vådt skæg. Da hyrderne kun alt for godt
vidste, hvor vigtigt vand er, grundlagde de den første lille bebyggelse, der
siden skulle blive til Anogia. En tredje myte fortæller, at indbyggerne i
Anogia er direkte efterkommere af de kureter, der passede på Zeus som spæd.
|
|
|
Allerede
i slutningen af venezianertiden (1583) var der 911 registrerede indbyggere. I dag bor der
omkring 2.300.
|
 |
Anogia
ligger på højderyggen Armí for foden af Psiloritis, Kretas højeste
bjerg, og er en af øens højest beliggende byer (700-790 meter
over havets overflade). Byens areal med opland er 101 km2,
hvoraf de 94 er græsningsområder (70 offentlige og 24 privatejede) til
de store gede- og fåreflokke.
|
| Den
lokale dialekt er endnu meget præget af den antikke, doriske dialekt, og
nogle af mændene bærer stadig det traditionelle hovedtørklæde, mantíli, og
de kraftige læderstøvler, stivánia.
|
|
| Også
de
talrige familiefester, såsom bryllup og barnedåb, fejres på den
traditionelle måde med musik og sang og deltagelse af de fleste indbyggere.
Byen har i det hele taget et rigt kulturliv.
|
|
En
tilbagevendende, årlig begivenhed er Yakinthia
Festivalen, der finder sted i
begyndelsen af juli. Festivalen er en videreudvikling af den
musikfestival, som komponisten Manos Chatzidakis og Anogias daværende
borgmester Georgios Klados indstiftede i 1979. Fra 1998 indførte
musikeren Loudovikos fra Anogia, at hver festival også skulle have et
bestemt tema. De forskellige arrangementer afholdes dels ved Agios
Yakinthos kirken i bjergene og dels i Anogia.
|
|
 |
Det
nuværende Anogia er genopført efter tyskernes totale ødelæggelse af
byen som straf for, at modstandsbevægelsen havde holdt den tyske
general Kreipe fanget der, inden han blev ført bort fra Kreta. Den 13.
august 1944 omringede to tyske bataljoner Anogia. De tog 50 gidsler,
plyndrede byen og transporterede byttet tilbage til Iraklio. Ødelæggelsen
af byen fortsatte indtil 5. september. I alt blev 26 mænd og 11 kvinder
skudt, og næsten hele byen blev brændt ned. Kun nogle få huse samt
Agios Ioannis kirken på torvet blev ikke flammernes bytte. På rådhuset
sidder en mindeplade med den tyske ordre om destruktion af byen:
|
|
|
|
Eftersom
byen Anogia er centrum for den engelske spiontjeneste på Kreta; eftersom
Anogias indbyggere foretog mordet på kommandøren over Gení-Gavé samt
den garnison, han havde ledelsen over; eftersom indbyggerne i Anogia udførte
sabotagehandlingen ved Damasta; eftersom de forskellige modstandsgrupper
fandt asyl og sikkerhed i Anogia; og eftersom general von Kreipes
kidnappere passerede og brugte Anogia som transitlejr, beordrer vi, at
byen skal destrueres fuldstændigt, og at enhver mandsperson, der måtte
befinde sig i Anogia eller i en afstand af én kilometer, skal henrettes.
Chania,
13-8-44
Generalkommandør
over Kreta
H.
Müller
|
|
På
grund af byens ødelæggelse mistede mange familier deres eksistensgrundlag, og
derfor tyede kvinderne til hjemmehåndværk, der hurtigt blev en
fremherskende økonomisk faktor. I dag er de håndvævede tekstiler og
uldtæpper berømte vidt omkring. Varerne sælges i byens mange
forretninger eller eksporteres til turistbyerne langs nordkysten.
|
|
| Langt
de fleste hjem i Anogia er forsynet med en væv, hvor der arbejdes
flittigt, især om vinteren, når sneen dækker byen og besværliggør -
eller umuliggør - al udgang.
|
|
|
|
|
|
