sevaerdigheder iraklion

Fra Pano Kapetaniana slynger en grusvej sig 700 m ned til en lille bebyggelse ved navn Agios Ioannis, der ligger helt ud til det Libyske Hav.

	På den store landtange (Ponda) er der i løbet af de sidste otte år bygget en hel række nye huse, mens de ældre huse ligger på den lille landtange (Plaka). Mellem havet og Asterousia bjergenes stejle klipper ligger et relativt fladt stykke land (Lakkos t' Ai-Gianniou), der anvendes til lidt landbrug.

Selv om Agios Ioannis ikke er omtalt i gamle skriftlige kilder, har området alligevel været beboet i mindst 1000 år, som det fremgår af områdets hovedattraktion Skt. Johannes (Agios Ioannis) klostret.
Klostret har strakt sig over det meste af sletten, men i dag er der kun kirken til Johannes Døberen og asketernes huler tilbage.

	I dag (2011) fører en nylig tilplantet "allé" ind til klostret.

Kirken, der er bygget ind i den lodrette klippevæg, er den eneste kirke på Kreta med freskoer på ydersiden.

	Desværre har uforstandige besøgende villet sikre sig "udødelighed" ved at ridse deres navne i mange af freskoerne – hvilken synd og skam!

	Omkring kirkepladsen er en 2 m høj mur.

	Kirken har tre døre. Mellem den højre og hoveddøren ses ærkeenglene Michael og Gabriel. Til venstre for hoveddøren ses apostlen Peter og Guds hånd.

Afbildningen af Skt. Peter overrasker noget, da han jo i høj grad repræsenterer den vestlige, romersk-katolske kirke, mens apostlen Paulus står som repræsentant for den østlige ortodokse. Der findes vist ikke andre eksempler på Kreta, hvor Peter er afbildet alene, idet han ellers altid ses i fællesskab med Paulus.

	Omkring den venstre dør ses yderligere tre lægehelgener, Kosmas, Damianos og Panteleimonas. Disse afbildninger kan være en påmindelse om, at stedet oprindeligt var en helligdom for den antikke lægegud Asklepios - og måske fortsatte som "kursted" efter, at helligdommen blev en kristen kirke. Det skal lige nævnes, at der også har ligget Asklepioshelligdomme ved Lendas (12 km mod vest) og Agios Nikitas (19 km mod øst).

Over den venstre dør ses Kristus siddende på sin trone mellem Jomfru Maria og Johannes Døberen.

	I buen over hoveddøren ses den velsignende Jesus. Over denne er der anbragt en roset med et kors. I de to øverste felter står der henholdsvis IC og XC, der står for Jesus og Kristus; i de to nederste står der N og K, der står for ordet NIKA, der betyder 'sejrer'.

På sidemuren i hulen over hoveddøren ses en afbildning af en rytter, der forestiller Skt. Nikitas – en meget populær helgen på Kretas sydkyst lige fra Frankokastello i vest til Keratokambos ved Viannos i øst.

	Kirken er som sagt bygget ind i den største af klippevæggens mange huler og kan opdeles i fire afdelinger: længst mod øst ligger det "allerhelligste" (Iero) adskilt fra selve kirkerummet af en ret enkel templo (ikonvæg).

Derefter følger narthex (forhal). Narthex og kirkerummet går næsten ud i et, men kirkerummet er betydeligt mere lavloftet. Bemærk i øvrigt den smukke fresko af korsfæstelsen på gavlvæggen ind til kirkerummet.

	Det fjerde og sidste "rum" ligger bag narthex's bagvæg og er nu lukket af en lem. Det er småt og mørkt og har været anvendt til forskellige formål gennem tiderne, bl.a. til opmagasinering. Det fortælles, at der i rummet engang boede en asket, der nægtede at forlade det. Det kan stemme overens med, at der blev fundet et skelet derinde i 1980'erne.

De indvendige freskoer er næsten udelukkende bevaret på kirkens sydvæg og kan løseligt inddeles i tre enheder: i nederste række afbildes helgener i næsten naturtro størrelse. I den mellemste række ses scener fra det Gamle og det Nye Testamente samt fra helgenernes liv og levned. Den tredje enhed består af scener fra Johannes Døberens liv.

I Iero er der ikke bevaret nogen udsmykning.

	I selve kirkerummet ses helgener, der alle hedder Ioannis. Over disse helgener ses forestillinger fra Døberens fødsel, hans navngivelse (dåben var jo endnu ikke indført!), De Syv Børn i Efesos og Abrahams gæstebud.

I narthex kan man lige skimte helgenerne Skt. Efthymios den Store og Simon Søjlehelgen (Stylitis).

	Af bibelske scener er følgende bevaret: Øverst profeterne, begravelsen af Johannes Døberens halshuggede legeme, Jomfru Marias hensoven (Koimisis tis Theotokou), Korsfæstelsen og Osios Efraim Syros' hensoven (over døren, meget velbevaret).

Desuden ses forskellige geometriske udsmykninger mellem personmalerierne.

	Sidst men ikke mindst er der en utrolig inskription over den midterste dør skrevet med mindst to forskellige skrifttyper.

Den øverste del lyder som følger:
	ΑΝΕΚΑΙΝΗΣΤΗΝ ΚΑΙ ΑΝΗΣΤΟΡΥΣΤΗΝ Ο ΘΕΙΟΣ ΚΑΙ ΠΑΝΣΕΠΤΟΣ ΝΑΟΣ
	ΤΟΥ ΤΙΜΙΟΥ ΕΝΔΟΞΟΥ ΠΡΟΦΗΤΟΥ ΠΡΟΔΡΟΜΟΥ ΚΑΙ ΒΑΠΤΙΣΤΟΥ ΙΩΑΝΝΟΥ ΔΙΑ ΣΥΝΔΡΟΜΗΣ ΚΩΠΟΥ ΚΑΙ ΕΞΟΔΟΥ ΑΝΤΩΝΙΟΥ
	ΜΟΝΑΧΟΥ ΚΑΙ ΤΩΝ ΑΝΩΦΙΛΩΝ ΧΡΗΣΤΙΑΝΩΝ ΒΑΣΙΛΕΥΟΝΤΩΝ ΔΕ ΗΜΩΝ ΒΑΣΙΛΕΩΣ ΙΩΑΝΝΟΥ ΚΑΙ ΕΛΕΝΗΣ
	ΤΩΝ ΠΑΛΑΟΛΩΓΩΝ ΕΝ ΕΤΙ ŞΩΞΗ (6868 = 1360) ΙΝΔΙΚΤΙΩΝΟΣ Ι' ΕΝ ΜΗΝΙ ΜΑΡΤΙΟ ΕΤΕΛΕΙΩΘΗΝ
	ΕΙΣ ΤΕ ΠΕΝΤΕ

	DEN GUDDOMMELIGE OG HØJHELLIGE KIRKE TIL DEN ÆREFULDE OG BERØMMELIGE PROFET, FORLØBER OG DØBER JOHANNES ER BLEVET ISTANDSAT OG UDSMYKKET VED MØJE OG UDGIFT AF MUNKEN ANTONIOS OG HANS KRISTNE VENNER, MENS VORES KEJSER IOANNIS OG ELENI PALAIOLOGOS HERSKEDE I ÅR 6868 [fra Verdens skabelse, = 1360 e.Kr.]. I DEN 10 INDIKTION [skatteperiode på 15 år], DEN BLEV FÆRDIG DEN FEMTE I MARTS MÅNED

Ordet 'istandsat' betyder, at der allerede tidligere må have ligget en helligdom her. Det er også spændende, at der bliver henført til den byzantinske kejser Ioannis Palaiologos og hans kone Eleni Kantakouzenou mere end 100 år efter venezianernes overtagelse af øen.

Nedenunder står der med mindre skrift:
	Υ ΑΠΟΟΙ ΝΗΝ ΚΑΝΡΟΣ ΚΑΙ ΣΩΤΙΟΙΣ ΑΣΚΛΗΠΙΟΣ
	ΟΟΙΡΗΝ ΣΗΝΩΔΟΙΠΟΡΩ ΚΑΤΩΝΑΡ

Denne del af inskriptionen er ret kryptisk, men man kan da genkende nogle af ordene: 'Asklipios', der som sagt var antikkens lægegud, og 'sinodoiporo', der betyder 'en følgesvend'. Det sidste ord 'katonar' skal læses som to ord: kat onar (κατ' όναρ) der betyder 'i drømme'. Dette stykke tekst er efter alt at dømme en forvanskning af en antik inskription fra den tidligere Asklepioshelligdom, som maleren har fundet og gengivet, uden selv at kunne forstå det gammeldags sprog.

Den antikke inskription har følgende ordlyd:

	Υ ΑΠΙΟΙ ΝΕΙΚΑΝΔΡΟΣ ΚΑΙ ΣΩΤΙΡΙΟΣ ΥΓΕΙΑ ΣΩΤΙΡΗ ΣΥΝΟΔΟΙΠΟΡΩ ΚΑΤ ΟΝΑΡ

	NIKANDROS OG SOTIRIOS, DER IKKE ER UDLÆNDINGE, [HAR GENVUNDET] HELBREDET EFTER AT HAVE HAFT FRELSEREN SOM FØLGESVEND I EN DRØM.

Det er ret enestående, at den hedenske lægegud omtales i en kristen kirke, medmindre stedet faktisk helt op til istandsættelsen har fungeret som en helligdom for Asklepios – I en slags tidslomme tusind år efter kristendommens indførelse.

Nederst i inskriptionen står der:

	† ΩΜΟΣ ΕΚΙΝΟΣ ΓΕΡΤΗ ΚΑΙ ΑΔΕΛΦΟΙ ΟΥΔΕΝ ΑΝΑΠΕΤΕ ΟΥΔΕ ΚΑΙ ΠΑΤΕ ΠΑΡΕΚΕΙ
	† ΒΛΕΠΕΤΕ ΑΔΕΛΦΟΙ ΠΩΣ ΑΚΡΙΒΩΣ ΠΕΡΙΠΑΤΙΤΕ ΗΤΙΣ ΜΟΝΑΧΟΣ ΑΚΟΥΠΙΣΙ ΕΙΣ ΤΟΥΣ ΑΓΙΟΥΣ ΙΝΑ ΚΑΜΗ ΜΕΤΑΝΙΕΣ ΚΕ'

	† MEN HAN BØJEDE SIG, OG BRØDRE, HVIL IKKE MEN GÅ VIDERE
	† SE BRØDRE, HVOR PRÆCIS I GÅR, THI HVIS EN MUNK LÆNER SIG MOD HELGENERNE, SKAL HAN ANGRE 25 GANGE

Det sidste er en formaning til munkene om ikke at læne sig op ad freskoerne.

På begge sider af kirken ses i klippevæggen asketernes sparsomt indrettede huler, der som regel kun består af en bænk til at sidde og sove på. I nogle huler er der dog også et ildsted og en lille åbning i loftet til at lede røgen ud og til at give lys.

	I mange af hulerne drypper der vand, der bliver opfattet som helligt vand (agiasma), som det også kendes fra andre steder, f.eks. Agios Nikitas.

De asketer, der ville leve i absolut afsondrethed, boede længere oppe i kløfterne, bl.a. i det område, der nu går under navnet Kalyvia [= hytter].

Det vides ikke, hvornår klostret blev nedlagt, men efter opførelsen af byen Kapetaniana i slutningen af det 18. årh., og som Agios Ioannis hører under, blev det besluttet, at sletten foran klostret skulle være allemandseje blandt byens indbyggere. Men hvis klostret blev genetableret, skulle jorden dog gives tilbage til klostret.

	Faktisk forsøgte munken Gerasimos, der i sit civile liv hed Hadji-Lychnas, fra Gerakari i Amaridalen i midten af det 19. årh. at genskabe klostret. Han husede i et tidsrum bl.a. munkene Parthenios og Evmenios, inden disse senere grundlagde det nærliggende Koudoumas kloster.

I 1933 blev klostret lagt under kirken til Koimisi tis Theotokou i Kapetaniana. På det tidspunkt havde klostret en del relikvier og bøger, men det gik alt sammen tabt under Anden Verdenskrig, hvor tyskerne brugte kirken til diverse verdslige formål.

Det sidste forsøg på at genoplive klostret blev gjort af munken Anastasios i 1960'erne, men han måtte opgive pga. helbredsmæssige årsager og bor nu i Koudoumas.








		Generel oversigt