| Syd for Georgioupoli i et naturskønt område ligger Kretas eneste naturlige sø Kournas søen. |
|
|||
|
Den har fra de tidligste tider været omgærdet med mystik pga. vandets hyppige farveskift. I gamle dage mente man således, at søen var bundløs. Det har dog vist sig, at den kun er 25 m dyb. | |||
|
|
||||
| I
antikken lå en helligdom til Athene ved søen, der dengang hed Korisia.
Man mener, at søens nuværende navn er fra den arabiske periode, idet 'kourna'
på arabisk betyder 'sø'.
|
||||
|
I dag ligger der flere restauranter og forretninger helt ud til søen. |
|
|||
|
Det er også muligt at afsvale sig med dukkert i vandet eller en tur med vandcykel. | |||
|
|
||||
| Syd
for søen blev der ved Keratide i 1961 fundet en stor hule med store
drypstensformationer. Desværre er der ikke adgang til hulen.
|
||||
| Vandet i den 60 hektar store sø har i flere år indgået i den offentlige vandforsyning, men pga. det stigende vandforbrug i Georgioupoli og Rethymno har OADYK [Vestkretas Udviklingsorganisation] besluttet, at vandstanden ikke må blive lavere end 15 m. Man frygter nemlig, at uhæmmet afvanding kan medføre uoprettelige skader på det naturskønne vådområde og muligvis vil medføre, at der trænger saltvand ind i søens vand. |
|
|||
| Som
det fremgår af nedenstående tabel, leverer Kournas søen betydelige mængder
vand (opgivet i kubikmeter):
|
||||
| 1990 | 291.950 | |||
| 1991 | 1.756.300 | |||
| 1992 | 548.100 | |||
| 1993 | 747.000 | |||
| 1994 | 1.250.400 | |||
| 1995 | 1.328.400 | |||
| 1996 | 1.452.000 | |||
| 1997 | 1.980.000 | |||
| 1998 | 2.062.800 | |||
| 1999 | 1.785.600 | |||
| 2000 | 2.242.800 | |||
| 2001 | 1.784.400 | |||
| 2002 | 1.444.800 | |||
| 2003 | 1.881.000 | |||
|
|
||||
| Det smukke og særegne område fra Kap Drapano til søen er optaget i NATURA 2000. |
|
|||
|
|
||||
|
Myten
omkring søen
|
||||
|
I
tidernes morgen eksisterede Kournas søen slet ikke. Men i nærheden lå
en lille by, hvor folk levede lykkeligt og i harmoni med hinanden. Hver
dag arbejdede de i markerne og glædede sig over jordens frugtbarhed.
|
||||
|
I
byen boede en ung pige, der var så fortryllende smuk, at selv de skønneste
prinsesser i eventyrene blegnede.
|
||||
|
Når
der kom fremmede til byen, bad de straks om at få hende at se, så stort
var hende ry. Alle blev de slået af hendes skønhed og glemte alt om at
vende hjem. I stedet slog de sig ned i byen for at nyde pigens nærhed.
|
||||
|
Folk
var naturligvis stolte over den kønne pige, så de beskyttede hende som
den dyrebareste skat.
|
||||
|
Men
en dag fik pigen lyst til at se sig om i verden. Selv om indbyggerne forsøgte
at tale hende fra det, holdt hun fast på sit. Man blev derfor enige om,
at hun i det mindste skulle have en ledsager med fra byen, der kunne
beskytte hende på turen.
|
||||
|
Dagen
for hendes afrejse oprandt, og alle byens borgere var samlet på torvet
for at tage afsked. De var klædt i deres stiveste puds og havde medbragt
musikinstrumenter for at gøre dagen til en festdag, men stemningen var
trykket, og ingen var i godt humør.
|
||||
|
Da
pigen så sine triste medborgere, fik hun ondt af dem. Hun begyndte at
synge med sin smukke stemme, og snart istemte alle. Da festen var på sit
højeste, og alle var glade, begav pigen sig af sted sammen med sin
ledsager.
|
||||
|
På
turen betragtede hun nysgerrigt al den skønhed, hun så, mens hendes
ledsager fortalte om alle de ting, de mødte.
|
||||
|
Snart
kom de til en kilde, hvor de gjorde ophold for at svale deres varme kroppe
med det forfriskende vand. Da ledsageren ville fortsætte, bad pigen
inderligt, om de ikke kunne blive lidt længere, da hun gerne ville vaske
sig og rede sit lange, gyldne hår.
|
||||
|
Netop
som hun løsnede sit hår, så det bølgede over skuldrene som det pureste
guld, skete der noget forfærdeligt. Følgesvenden så på hende med
"onde øjne". Så skrækindjagende var hans blik, at pigen blev
ude af sig selv af rædsel og skreg:
|
||||
|
"Lad
jorden åbne sig og blive til en sø. Hellere vil jeg opsluges af søen
end af disse øjne."
|
||||
|
Straks
åbnede jorden sig, og frem brød en sø. Pigen blev trukket ned i dybet
og forvandledes til en nereide.
|
||||
| Nereider er overnaturlige væsner med kvindeoverkrop og fiskehale. De er døtre af havmanden Nereus, der var søn af Pontos (Hav) og Gaia (Jord), og besidder stor visdom og profetiske evner. Fra mytologiens sirener har de arvet deres farlige og forføriske sang. | ||||
|
Deres
skikkelse, der oprindeligt var tvehalet, opstod i Den Nære Orient i det
2. årtusinde f.Kr., men er først kendt i Grækenland fra det 7. årh.
f.Kr., hvor de ses afbildet på vaser.
|
||||
