Kissamos
eller Kastelli, som den ofte kaldes af de lokale, ligger smukt ud til
bugten af samme navn omkranset af to halvøer – mod vest Gramvousa og
mod øst Rodopos. |

|
|
|
|
|
|
Navnet
på byen fortæller, at der må have ligget en bebyggelse fra meget
gammel tid, da navnet er førgræsk. |
|
|
|
|
|
Siden
2013 har man fundet mange ruiner af bygninger og gader i forbindelse med
gravearbejdet til byens kloaksystem. De stammer især fra byens
storhedstid i romersk tid, hvor den fungerede som havneby for Polyrrinia,
der ligger ca. syv kilometer sydligere. Byen var udstyret med både et
teater og en akvædukt, der ledte vand ind til byen, bl.a. til
badeanstalterne. |

|
|
|
|
|
|
 |
Der
må have været en vis rigdom, som det fremgår af de gulvmosaikker, der
findes ved Fidias' villa syd for hovedvejen (de er pt. overdækket med
grus) ved siden af byens lægehus. |

|
|
|
|
|
|
 |
Der
er dog også fundet mosaikker nord for Venizelos Plads, og de er nu
udstillet på byens museum. |

|
|
|
|
|
|
Man
må gå ud fra, at byen er blevet voldsomt beskadiget under det kæmpe
jordskælv, der ramte det vestlige Kreta i 365 e. Kr. Den gamle
kystlinje blev flyttet adskillige meter ind i landet. |

|
|
|
|
|
|
 |
I
veneziansk tid var byen betydningsfuld, idet genueseren Enrico Pescatore
i begyndelsen af det 13. årh. byggede en fæstning, Castel di Cissamo,
på stedet. |
|
|
|
|
|
Efter
at venezianerne havde besejret Pescatore og indtaget deres nye
besiddelse, blev borgen og byen ødelagt under oprørene i 1336 og 1342,
men senatet i Venedig besluttede at genopføre området, der nu fik
navnet Kastelli Kissamou efter fæstningen. Et navn, der som sagt stadig
bruges om byen. |

|
|
|
|
|
|
 |
Selv
om fæstningen havde ikke mindre end 35 kanoner, blev den indtaget af
tyrkerne i 1646, da dens kommandant, Giovanni Medici, åbnede portene
for fjenden, da han indså, at den alligevel ikke kunne holde stand. |
|
|
|
|
|
I
tyrkertiden (1821) søgte 1800 tyrkere tilflugt i fæstningen for at
forsvare sig mod oprørerne fra landsiden, mens græske skibe fra øen
Ydra belejrede fæstningen fra søsiden. To år senere gik Kretas nye
kommissær Emmanuel Tombazis i land med 600 soldater og belejrede fæstningen,
så tyrkerne blev tvunget til at overgive sig, hvorefter de blev ført
til Chania. Det lykkedes dem dog at genindtage fæstningen, for blot
endnu engang at blive rendt over ende i 1825. Den sidste gang fæstningen
var på tyrkiske hænder var op til optakten til Kretas frigørelse, men
allerede i 1897 belejrede oprørerne atter fæstningen. De udenlandske
"beskyttende magter" (England, Frankrig, Italien og Rusland)
hjalp dog de indesluttede om bord på deres skibe og sejlede dem væk
fra øen. |
|
|
|
|
|
I
dag er der kun få ruiner tilbage af den engang store fæstning, som det
fremgår af den venezianske militæringeniør Rafaelle Monanis tegning
fra 1631. |

|
|
|
|
|
|
 |
Den
erhvervsaktive by har et glimrende arkæologisk museum på Stratigou
Tzanakaki pladsen med genstande fra især hellenistisk og romersk tid.
Man finder dog også fund fra senminoisk tid (9-8. årh. f.Kr.). Museet
blev indviet i 2005 i en veneziansk-tyrkisk bygning kaldet Diikitirio
(Administrationsbygningen). |

|
|
|
|
|
|
 |
På
den lille plads ved Skalidi gade ligger en kirke til Ærkeenglen
Michael. Over døren var der inden restaureringen af kirken indmuret en
inskription: |

|
|
|
|
|
|
Οικοδομήθη
ο θείος ούτος
και ιερός
ναός του
αρχιστράτηγου
Μιχαήλ δι
εξόδου και
κόπου
Δημητρίου ...
φου άμα
Ρωσάνης της
αυτού συμβίας,
και Μιχαήλ
και Θεοδοσίου
του προγονού
αυτών, ΑΦΕ' (1595) |
|
Denne
guddommelige og hellige kirke til ærkeenglen Michael er opført med
udgifter og møje af Dimitrios …. fu og hans kone Rosani samt Michael
og deres stedsøn Theodosios, 1595.
|
|
|
|
|
|
 |
Desværre
blev inskriptionen ødelagt ved restaureringen af kirken, der i samme
forbindelse blev udsmykket med freskoer. Kirken som den så ud i 2006: |

|
|
|
|
|
|
En
anden seværdighed er den venezianske brønd fra 1520, der ligger
tilbagetrukket fra Kambouri gade |

|
|
|
|
|
|
 |
På
hovedvejen, der fører gennem byen, er der opstillet en buste af Manos
Katrakis. Han blev født i Kissamos i 1908, men hans forældre flyttede
til Athen, da han blot var 10 år gammel. Her arbejdede han en
menneskealder som skuespiller. Han døde i 1984 i Athen. |
|
|
|
|
|
 |

|

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|