Historie - Stenalderen

 

Palæolitisk tid (700.000-9.000 f.Kr.)
De ældste vidnesbyrd om menneskelig aktivitet på Kreta er nogle simple sten-, ben- og hornredskaber fra perioden 120.000-60.000 f.Kr. Da der ikke er fundet tegn på bosættelse og tidspunktet taget i betragtning, har datidens mennesker formentlig været omvandrende jægere og samlere, der boede i huler.
På den tid fandtes der stadig dværgflodheste, dværgelefanter og hjorte på Kreta, men man har formodning om, at menneskets jagt er en medvirkende faktor til, at disse arter uddøde.

 

 

 

 Men faktisk var øen allerede langt tidligere beboet af forhistoriske mennesker (homo erectus) - i hvert fald på den sydlige del. F.eks. fandt den danske arkæolog, Peder Mortensen, i 2003 på skrænten mellem Loutro og Anopoli således forskellige redskaber: a) håndkiler, b) spidshakker, c) hakker og d) "choppere", der er en slags økse eller flækkekniv. Disse fund fører med et slag Kretas historie tilbage til omkring 170.000 f.Kr.

 
Da fundene kun er gjort på det sydvestlige Kreta (Loutro, Kotsifou-kløften) og på øen Gavdos regner man med, at disse tidlige, menneskelignende skabninger oprindeligt er kommet fra Nordafrika. Selv om Afrika "kun" ligger ca. 300 km væk, er det alligevel en bedrift, der nødvendigvis må få os til at revurdere disse tidlige menneskers formåen.
 

 
Mesolitisk tid (9000-7000 f.Kr.)
Fra denne tid er der udgravet rester af simple hytter øst for Iraklion. Man har desuden fundet hulemalerier ved Asfendou (nordøst for Sfakia) med jagtscener på hjortelignende dyr. Man kan derfor med rette antage, at indbyggerne stadig var jægere og samlere.

 

 
Neolitisk tid (7000-3000 f.Kr.)
Den neolitiske tid opdeles i før-keramisk periode (7000-6500 f.Kr.), tidlig neolitisk I (6500-5900 f.Kr.), tidlig neolitisk II (5900-5700 f.Kr.), mellemneolitisk (5700-4800 f.Kr.), senneolitisk (4800-3800 f.Kr.) og postneolitisk (3800-3000 f.Kr.).
I neolitisk tid opstod de første egentlige bopladser, samtidig med at man begyndte at dyrke agerbrug og at holde husdyr.
Kun ved Knossos er der foretaget systematiske udgravninger i jordlagene fra de tre første perioder, men det er højst tænkeligt, at der også findes rester andre steder på øen.

 
***

 
Fra før-keramisk periode stammer fund af små lerfigurer, husdyrknogler og frø. Menneskene boede i små lerklinede hytter og lavede simple stenredskaber. Som navnet antyder, er der ikke gjort fund af keramik fra denne periode.

 
Fra tidlig neolitisk I stammer de første lerskåle. De er uden udsmykning og klodsede, da drejeskiven endnu ikke var opfundet. Der er også fundet pyntegenstande såsom stenperler, lerstatuetter, benredskaber og en del knivsblade af ofiolit samt stenøkser. Da den vulkanske stenart ofiolit stammer fra enten Milos eller Nisyros, må Kretas indbyggere allerede dengang have haft skibe, der i det mindste kunne besejle Ægæerhavet. Husene bestod ofte af to sammenhængende rum. Fundamentet var opført af rå natursten, mens murene og gulvet var lerklinede. Ildstedet fandtes i en forsænkning i gården. Foruden til madlavning blev ildstedet også anvendt til brænding af lervarer.

 
I tidlig neolitisk II var bosættelsen ved Knossos vokset betydeligt, men nu var ildstedet flyttet indenfor i husene, og gulvene var belagt med småsten. Keramikken blev mere raffineret og blev forsynet med hanke.

 

 
Fra mellemneolitisk periode er der også gjort fund andre steder på øen, f.eks. Gortyna og Katsambas ved Iraklion, hvor man har udgravet et hus med to rum og en lav mur omkring. Generelt var mure og gulve pudset, og inde i husene byggede man faste bænke langs væggene og hylder i hjørnerne til opbevaring af skåle og andet husgeråd. I denne periode blev keramikken ofte dekoreret med forskellige riflede mønstre.
Der er ligeledes fundet små figurer af ler eller sten, der oftest forestiller kvindeskikkelser, så man må antage, at befolkningen tilbad kvinden som den frugtbare og skabende kraft i universet.

Også de første spinderedskaber (garnvinder, tenvægte og skytter) stammer fra denne periode.
 

 
I senneolitisk periode voksede bosættelserne yderligere, men den største bosættelse var stadig Knossos. Husene fik flere værelser og et permanent ildsted. Det var også på den tid, man lærte at pløje jorden, og trækdyrene kunne desuden bruges til transport og handel, hvilket medførte en begyndende specialisering af arbejdsprocesserne - med øget velstand til følge.

 
I postneolitisk periode skete der en befolkningseksplosion, og også Faistos udviklede sig til en stor by. Fra denne periode stammer de første glaserede lervarer, og mange af statuetterne forestillede nu tyre, fugle og menneskeskikkelser af begge køn.