| Efter
opslidende kampe om kejsermagten i Rom vandt Konstantin den Store. Han
flyttede statens magtcentrum til sin nyopførte by Konstantinopel (i dag
Istanbul) i 330, og det officielle sprog blev græsk.
|
|
|||
| Inden sin død – syv år senere – lod Konstantin sig døbe og blev således den første kristne kejser. Hermed var grunden lagt til det senere byzantinske rige, der blev romerrigets arvtager, og som udviklede sig til et teokratisk kejserdømme, der varede indtil 1453, hvor Konstantinopel blev erobret af osmanniske tyrkere. | ||||
|
|
I en
drøm så Konstantin, |
|||
 |
Der blev opført såvel templer til de romerske (græske) guder som kristne kirker, f.eks. Agia Sofia, der dog først fik sin nuværende form efter en brand i 532-537. | |||
|
|
||||
|
Ved kejser Theodosios' endelige opdeling af det romerske rige i det Vest- og Østromerske Rige i 395 blev Kreta administrativt underlagt det østlige rige, mens øen i kirkelige anliggender hørte under Rom indtil 754. |
|
|||
| Denne periode (395-824) kaldes den første byzantinske periode eller byzantinsk tid I. | ||||
|
|
||||
| Der
skete ikke de store politiske ændringer ved overgangen til Det Østromerske
Rige. Man fortsatte simpelthen den romerske styreform med et senat (koino)
i Gortyna. Først under kejser Justinian (527-565) blev Kreta et selvstændigt
thema (provins), der blev ledet af en consularios – stadig med sæde i
Gortyna – og civilstaten og den militære magt voksede sammen.
|
||||
| Hvad
Kreta ikke oplevede af politiske omvæltninger, oplevede øen til gengæld
af naturkatastrofer. Kreta blev adskillige gange ramt af voldsomme
jordskælv i denne periode. Som en optakt blev Knossos og især området
omkring Gortyna i 365 ramt af et voldsomt jordskælv med efterfølgende
tsunami, der kostede 50.000 mennesker livet. Der findes desuden
beretninger om andre ødelæggende jordskælv i Gortyna i 415, 448, 531
og 795.
|
||||
 |
De store ødelæggelser, som disse jordskælv forårsagede, samtidig med at kristendommen nu officielt var blevet indført, bevirkede et udbredt byggeri af basilikaer, hvoraf man hidtil har lokaliseret ca. 70 spredt over hele øen. |
|
||
| Almyrida |
Elounda |
|||
|
|
||||
|
Den
største var Titus-basilikaen i Gortyna.
|
|
||
| En basilika var oprindeligt en offentlig bygning, der også fungerede til handelssamkvem og som domstol. I kristen tid blev den en kirkelig bygning og bevarede sit navn, der betyder 'kongelig', fordi man nu tilbad den himmelske konge, Jesus. En basilika er en stor rektangulær bygning med sideskibe, adskilt af søjler. I østmuren ligger apsis og i den vestlige del narthex, forhallen. | ||||
|
|
||||
| Mange af disse basilikaer lå i umiddelbar nærhed af kysten, hvilket tyder på, at sørøveri endnu ikke var udbredt. Også manglen på fæstningsværker indikerer, at der må have hersket udbredt fred i denne periode. Desuden viser arkæologiske fund, at der har været økonomisk velstand - velsagtens på grund af handel med øens glimrende landbrugsprodukter. |
|
|||
|
|
||||
| Der
findes kun meget få og spredte oplysninger om forholdene på Kreta i
den første byzantinske periode, men Hieroclis Grammaticus omtaler i sin
geografihåndbog Synecdemus (535), at der var 22 byer på øen (Gortyna,
Inatos, Bienna, Ierapetra, Kamara, Alyngos, Chersonisos, Lyktos, Arkadia,
Knossos, Souvritos, Oaxios, Eleftherna, Lampai, Aptera, Kydonia,
Kissamos, Kantania, Elyros, Lissos og Foiniki (= Aradaina/Anopoli) samt
øen Klados (= Gavdos).
|
||||
| De
fredelige tilstande ændrede sig fra midten af det 7. årh., hvor Kreta
flere gange blev angrebet af arabiske pirater, der sågar trængte helt ind i
landet og plyndrede landsbyerne.
|
||||
| Sørøverangrebene blev efterhånden så stor en svøbe, at man flyttede de 21 bispesæder længere ind i landet, f.eks. flyttedes bispesædet i Kissamos til Episkopi, hvor man opførte den interessante kirke, der går under navnet Rotonda. |
|
|||
|
|
||||
| Piratangrebene kulminerede med saracenernes erobring af hele øen i 824, hvilket betød en afslutning på den første byzantinske periode. | ||||
|
|
||||
|
|
||||
