Oliven
og olivenolie er nok Grækenlands vigtigste landbrugsprodukt, og
det ses tydeligt på de vidtstrakte arealer, der er tilplantet med oliventræer. |

|
|
|
 |
Der
vokser ca. 143 mio. oliventræer i Grækenland, og der produceres årligt
ca. 430.000 tons olivenolie og 208.000 tons spiseoliven, hvilket
gør Grækenland til Europas tredjestørste producent efter
Spanien (1 mio tons) og Italien (700.000 tons).
|
Men
når det gælder ekstra jomfruolivenolie er Grækenland Europas største
producent, idet hele 82% af landets produktion er af denne fine kvalitet,
mens de tilsvarende tal for Italien og Spanien er henholdsvis 43% og 28%.
|
|
|
Halvdelen
af produktionen bliver eksporteret, især til Italien, der aftager ¾ af
eksporten. Dér blandes den græske olie med den lokale for at højne
dennes kvalitet, hvorefter den videresælges som italiensk olie - eller
som man ofte ser på etiketterne: "udvundet af friske, modne oliven
fra forskellige dyrkningsarealer i Middelhavsområdet". |

|
|
|
 |
Den
mest intensive dyrkning foregår på Peloponnes (65% af
landets produktion) og Kreta (33%). Men man ser desuden olivenlunde i
de fleste kystnære områder. |
|
|
Men
det er for nuværende svært at overskue konsekvenserne efter de katastrofale brande, der i august 2007
lagde store områder på Peloponnes i aske.
|
|
Den
25. februar 2008 kunne man i den kretensisk lokalavis Patris læse, at
regionsborgmester Serafim Tsokas og Udviklingsorganisationen for Vestkreta
(OADYK) havde besluttet at sende de oliventræer, der skulle fældes i forbindelse med bygningen af en stor dæmning i Amari-dalen syd
for Rethymno, til Peloponnes som hjælp til de skadesramte bønder.
|
|
|
Der
har nu ikke altid været lige mange oliventræer på Kreta, således
beretter al-Zuhri, en historiker fra Andalusien, at der var mangel på oliven i 9.-12. årh., og
også Buondelmonti omtaler i sin rejsebeskrivelse fra det 15. årh., at man blev nødt til at importere olie fra andre egne. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|