Folklore - Mytologi

 
 

Minos

 

  

 

Da kong Asterion døde, skulle hans tre adoptivsønner arve tronen, men da han ikke havde delt øen mellem dem inden sin død, udbrød der splid imellem dem.

 
Minos bad havets gud Poseidon sende ham en hvid tyr som tegn på sin guddommelige herkomst. Lidt efter dukkede tyren op af havets bølger og stillede sig ved siden af Minos. Ingen kunne længere være i tvivl om, at det var Minos, der skulle være konge. Tyren var imidlertid så smuk, at Minos ikke nænnede at ofre den til Poseidon (hvad han forinden havde lovet), men beholdt den til sig selv og ofrede en anden tyr.


Hermed var kimen lagt til hævn fra Poseidons side. Og den viste sig kort efter, hvor Minos' kone, Pasifai, forelskede sig i tyren - og blev gravid med den. Hun fødte Minotauros, et skrækkeligt uhyre - halvt menneske, halvt tyr - der blev lukket inde i den labyrint, som Minos havde ladet sin opfindsomme bygmester Daidalos opføre, og hvor uhyret hvert tredje år satte syv unge mænd og syv unge kvinder fra Athen til livs.
 

 
Det skal dog nævnes, at der hersker stor tvivl om, hvorvidt labyrinten lå ved Knossos, selv om der ofte var motiver af enten den eller Minotauros på deres mønter, eller lidt nord for det næststørste minoiske palads Faistos, hvor der ligger et stort hulekompleks, der sikkert har fungeret som stenbrud til bygningerne i Gortyna.

 

 
I omegnen af Faistos har man ligeledes fundet mønter med afbildninger af Minotauros.
 

 

Minos og Pasifai fik i alt fire sønner (Andrógeos, Defkalíon, Katréfs og Gláfkos) samt fire døtre (Ariádni, Faídra, Akálli og Xenodíki). Og især Ariadni skulle senere komme til at spille en vigtig rolle i den videre historie.
 

 
Efter nogen tid, hvor athenienserne var tvunget til hvert tredje år at sende 14 unge mennesker til uhyret på Kreta som ofre, blev det for meget for kongesønnen Theseus. Han rejste med til Kreta for at slå Minotauros ihjel. Problemet var bare, hvordan han skulle slippe ud af labyrinten igen! Heldigvis blev Ariadni forelsket i han og gav ham det kendte garnnøgle, så han kunne komme frelst ud ved at følge tråden.

 

 
Dette tema har været et yndet emne helt op til vor tid, også i forbindelse med politisk satire. På billedet fra 1898 - inden Kretas forening med Grækenland - ses en tysk satirisk tegning, der lader Europa klippe Theseus' livline over, inden han går ind i labyrinten. Over døren står der: "Kreta. Adgang forbudt til labyrinten". Øverst ses Peloponnes som symbol på Grækenland, der forsøger at gribe fat om Kreta.
 

 
Minos udviklede sig til en nærmest gudbenådet konge, der havde møder med sin far, selveste Zeus, hvert niende år ved faderens fødehule på Ida-bjerget. Her fik Minos sin fars råd om, hvordan han skulle styre staten på en retfærdig og god måde.

 

 
At der har været regelmæssig valfart til hulen, fremgår bl.a. af det store bygningskompleks, som arkæologen Giannis Sakellarakis var ved at udgrave indtil sin død den 28.oktober 2010 omkring 20 km fra hulen i nærheden af den naturlige kilde Zominthos, midtvejs mellem hulen og Anogia.
Se mere på https://interactive.archaeology.org/zominthos/.

 

 
Under Minos udviklede Kreta sig til en stor flådemagt, der bekæmpede det omfattende pirateri til søs og sørgede for, at minoerne fik fodfæste på flere øer i Det Ægæiske Hav og langs Middelhavets kyster, hvorved handlen (olivenolie, vin og grøntsager) blomstrede.
 

 
Traditionen fortæller, at Minos blev dræbt på Sicilien, mens han forfulgte sin tidligere arkitekt Daidalos, der havde søgt tilflugt hos kong Kokalos. Kongen tilbød at give Minos husly, men da Minos skulle bade, havde kongen forinden sørget for at få vandet forgiftet. Minos blev begravet i udlandet og først i det 7. årh. f.Kr. blev hans jordiske rester sendt til Kreta.
 

 
Efter sin død blev Minos på grund af sin navnkundige dømmekraft overdommer i underverden, sammen med sin bror Radamanthys og Aiakos, der var søn af Zeus og Aigina.