Folklore - Helgener

 
 

De Hellige Fem Jomfruer

 

  

 

På vejen mellem Argyroupoli og Kato Poros i Rethymno Amt ligger en lille kirke viet til de Hellige Fem Jomfruer, der led martyrdøden i kristendommens tidlige år. De mindes den 9. juni.

Kirken er bygget på Lappas (Argyroupolis tidligere navn) gamle, romerske begravelsesplads, som det fremgår af de mange grave, der er hugget ind i den bløde sandstensklippe - ganske som man også ser det i Matala. Området menes at have været brugt til begravelser i tidsrummet fra ca. 50 f.Kr. til slutningen af det 1. årh. e.Kr.


I slutningen af det 19. årh. hørte en munk fra Argyroupoli under sit ophold i munkesamfundet Agion Oros i Nordgrækenland om en lignende historie om fem jomfruer fra Persien. Man forsøgte derfor at sammenkæde de to historier og gik så vidt som til at påstå, at Kreta på daværende tid var under persisk herredømme. Dette er der dog absolut intet historisk belæg for!

 
Ikke desto mindre foregår den kirkelige beretning om de Hellige Fem Jomfruer i et persisk styret samfund.

 
I år 330 boede de fem nonner sammen med en præst ved navn Pavlos, der ud over at være deres religiøse vejleder også holdt messer for landsbyens indbyggere. Men præsten var meget grisk, og alle de penge, han modtog gennem sin gerning, pugede han sammen.

 
En dag kom præstens rigdom den persiske mullah for øre, og han blev så forhippet på at få fingrene i disse penge, at han blev besat af Satan. Djævlen sagde til ham, at hvis det lykkedes ham at få præsten og de fem jomfruer til at forråde deres tro, skulle formuen blive hans. Derfor beordrede mullahen præsten og de fem jomfruer at komme til hans palads medbringende pengene.

 
Præsten, der var helt i sin griskheds vold, spurgte mullahen: Hvorfor vil du beslaglægge min formue uden grund?

 
Mullahen svarede: Hvis du vil tilbede solen og drikke offerblod, kan du beholde dine penge og drage hjem.

 
Den ulykkelige Pavlos blev urolig, hans øjne flakkede fra mullahen til de penge, som han holdt så meget af, så han svarede: Hvad du befaler, skal jeg gøre.

 
Den griske præst tilbad derfor solen og drak af offerdyrenes blod, men da mullahen så, at han ikke fik pengene af den grund, fortsatte han: Overtal dine jomfruer til at gøre ligesom dig. Dernæst kan I tage jeres penge og drage hvorhen, I ønsker.

 
Den stakkels præst gik hen til jomfruerne og fortalte dem, hvad han havde gjort, og hvad mullahen havde sagt.

 

 
Da jomfruerne hørte præstens ynkelige tale, spyttede de ham i ansigtet, mens de råbte: Oh, du ulyksalige, du femfold ulyksalige, hvordan kunne du gøre det! Og med hvilken ret beder du os om at gøre det samme! Du er som en anden Judas, der er villig til at sælge sin sjæl for sølvpenge.  Atter spyttede de ham i ansigtet.

 
Mullahen befalede nådesløst, at de skulle prygles, men selv efter flere timers pinsler vaklede de ikke i deres tro og sagde blot: Vi tror på Vor Herre Jesus Kristus. Vi adlyder ikke kongens bud, så du kan gøre, hvad du lyster.

 
Mullahen pønsede videre på, hvad han skulle gøre for at få fat på præstens formue, så han sagde til ham: Hvis du dræber jomfruerne med sværd, kan du beholde dine penge og drage hen, hvor du vil. Hvis du nægter at adlyde, bliver du selv dræbt sammen med dine jomfruer.

 
Præsten troede på mullahens ord, og i håbet om at redde sine penge svarede han: Alt, hvad du befaler, gør jeg gladelig.  Derefter greb præsten et sværd og nærmede sig jomfruerne for at halshugge dem.

 
Da de Hellige Fem Jomfruer så præsten nærme sig, udbrød de som med en stemme: Du ulyksalige og elendige, hvorfor kommer du, der skal forestille at være præst, nu listende som en ulv for at dræbe os, der altid har været dine tro tjenere? Hvor er Vor Herres ædle blod og ubesmittede legeme, som vi modtog fra dine urene hænder? Hvilken blindhed har overmandet dig! Du skal vide, at den død, du forvolder os i dag, skænker os evigt liv, når vi drager til Vor Herre Jesus Kristus, hvorimod du, den mest ulyksalige blandt mennesker, skal miste både din rigdom, dit liv og din sjæl, for snart skal du hænge i et reb. Du ryger direkte i Helvede, ligesom din trosfælle Judas.

 

De Hellige Fem Jomfruer bad en bøn, inden præsten halshuggede dem.

 
Mullahen sagde derefter svigefuldt til præsten: Kære Pavlos, jeg har aldrig mødt magen til åndrighed og hengivenhed hos noget menneske, derfor vil jeg ikke uden videre lade dig gå. Først vil jeg fortælle kongen om din store hengivenhed, og han vil vise dig stor ære.

 
Præsten glædede sig over mullahens ord og kroede sig over at skulle omtales over for kongen, så han svarede: Ske din vilje.

 
Den samme nat befalede mullahen sine tjenere at lægge et reb om halsen på præsten og kvæle ham på en måde, så det så ud, som om præsten selv havde taget sit liv. Derefter smed de ham for hundene.

 
Således mistede den ulyksalige præst sit liv og sin sjæl, mens mullahen fik hele hans formue.

 
Kristne indbyggere fra Argyroupoli hentede de Hellige Fem Jomfruers jordiske rester, salvede dem med myrra og begravede dem i fem stenkister, der er udhugget i klippen bag den kirke, de siden hen opførte til deres minde.

 

 
Man kan se deres gravkammer gennem en lille åbning i kirkens bagvæg.

 

 
De Hellige Fem jomfruers navne var Thekla, Mariamni, Enatha, Maria og Martha.